Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tørstig butikstyv løb ud fra købmand med flere flasker sprut

Stjal sprutflasker for op mod 1.500 kroner fra Høstbar


Fredag formiddag havde købmandsbutikken HøstBar i Adelgade i Skanderborg besøg af en mandlig butikstyv, som gik målrettet efter våde varer med høje procenter.

Manden gik ifølge butikspersonalet ind i butikken og direkte ned til spiritusafdelingen.

Kort efter ser personalet manden ile ud af butikken med en fyldt Føtex-pose, som klirrer på grund af alle de flasker, han har læsset i den.

LÆS OGSÅ: Let foden: Fartkontroller i hele landet denne uge

Manden når ud til en cykel, men får på vejen tabt og smadret en del af flaskerne, som han har fået bakset op i en rygsæk.

Butikstyven flygter mod Banegårdsvej og slipper væk. Han stjal flasker for mellem 1.000 og 1.500 kroner.

Politiet skal nu undersøge videomateriale fra butikken.

Manden beskrives som værende cirka 40 år gammel, 185-190 centimeter høj, robust af bygning, kort eller ingen hår. Han bar armygrønne lærredsbukser, en mørk jakke og havde en mørk kasket på.

dp


Publiceret: 16. April 2018 09:29

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra NYT OM Østjylland