Sølund-beboernes tryghed sikres. Personalet trænes samtidig i at håndtere situationer, hvor en beboer stikker af og ikke kan kaldes tilbage. Arkivfoto: Boll-
Sølund-beboernes tryghed sikres. Personalet trænes samtidig i at håndtere situationer, hvor en beboer stikker af og ikke kan kaldes tilbage. Arkivfoto: Boll-
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sølund låser igen døre - en beboer gik ud i natten

Efter aftale med Socialtilsyn Midt sikres beboerne øget tryghed


I forrige uge fandt en udviklingshæmmet beboer i Landsbyen Sølund om natten en ulåst dør og gik kun iført nattøj og i bare tæer ind mod byen, uden at personalet opdagede det.

Heldigvis blev vedkommende set af en beboer i Adelgade, der fik tilkaldt politiet, som fik bragt manden tilbage til Sølund.

 

Episoden skete, mens Socialtilsyn Midt meget kategorisk har meddelt, at dørene i Landsbyen Sølund skal være ulåste, fordi Grundloven siger, at man ikke må frihedsberøve mennesker over 18 år - heller ikke selv om de er udviklingshæmmede og er på et udviklingstrin som et få år gammelt barn. Men siden har Socialtilsyn Midt modereret sit krav.

 

Det er senest sket under et dialogmøde, tilsynet havde med Landsbyen Sølund i sidste uge.

Og nu kan nogle af dørene igen blive låst.

 

Det gælder terrassedørene i beboernes private boliger, der kan låses, hvis Sølund har særlige, individuelt påviste grunde til at holde dørene aflåst hos nogle af beboerne.

 

Samtidig kan dørene udstyres med en sensor, så de ansatte via mobiltelefoner kan se det, hvis en beboer bevæger sig ud på egen hånd.

 

En sådan sensor bliver nu monteret på bostedernes hoveddøre, hvor det skønnes nødvendigt.

 

Sølunds leder, Lone Bahnsen Roth, så dog hellere, at også hoveddøren kunne låses, hvis personalet vurderer, der er behov for det af hensyn til beboernes tryghed.

 

LÆS OGSÅ: Sølund trues af påbud om låste døre 

 

“Uanset, at vi kan orientere os om, hvor beboerne løber hen, vil vi stå med det problem, at det meget ofte ender med fysisk magtanvendelse, når vi skal hente en beboer hjem igen. Og det er det, vi er kede af, netop fordi vores beboere er så 'små' kognitivt, at de ikke forstår den fysiske magtanvendelse,” siger hun til Midtjyllands Avis.

 

LÆS OGSÅ: Søster protesterer: Låste døre er min brors sikkerhedsnet 

 

“Det ender tit i konflikt, og vi kan frygte, at det ender i en adfærd hos vores beboere, som ikke er særlig hensigtsmæssig. Vi ønsker at have så glade beboere i så god trivsel som muligt,” siger hun.


Publiceret: 13. Februar 2018 08:46

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra NYT OM Østjylland