Det er for enden af denne vej, at TDC netop har fået byggetilladelse til en mast. Til store frustationer for områdets beboere. Her er det Kirsten Stougaard og Jonas Valhøj Kleiffel Nielsen.
Det er for enden af denne vej, at TDC netop har fået byggetilladelse til en mast. Til store frustationer for områdets beboere. Her er det Kirsten Stougaard og Jonas Valhøj Kleiffel Nielsen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skødstrup-villakvarter i oprør: “Vi vil ikke have en øjebæ i vores baghaver”

Byggetilladelsen til en 36 meter høj TDC-mast er godkendt trods massive lokale protester fra naboer

Af Kim Skovrup Andersen




En 36 meter høj mast er, hvad beboere i et villakvarter i Skødstrup kan se frem til, hvis det står til kommunen og TDC. Byggetilladelsen for projektet kom ud til de nærmest berørte naboer forrige fredag til stor overraskelse for dem.

“Jeg tænkte: 'Det er løgn' og troede egentlig. at man fra TDC''s side havde man lavet en 'går-den-så-går-den'-ansøgning. Jeg forventede faktisk ikke, at masten ville blive til noget, når nu vi havde gjort så stor modstand. Jeg er selv jurist og har siddet med lignende sager i en anden kommune, så jeg var sikker på, at man ikke kunne få tilladelse til at opføre så høj en mast her. Så jeg blev meget overrasket. Det giver ingen mening. Man skal fællesudnytte master og bruge de master, der er i forvejen. Det burde kommunen undersøge, og det undrer mig, at det ikke er blevet gjort. Det virker som om sagen bare skal igennem og beslutningen er truffet på forhånd,” siger Jonas Valhøj Kleiffel Nielsen.

Han bor på villavejen Elmely, hvor der for enden står et teknikhus, som TDC ejer. Det er her, der nu er givet tilladelse til at opføre en gittermast, som skal forbedre mobildækningen i Skødstrup.

“Jeg er godt klar over, at TDC kan spare penge ved at bygge en mast i forbindelse med et teknikrum, de ejer og lejer masten ude til andre operatører, der vil på. Så for TDC er der tale om økonomi. Men jeg synes, at det planlægningsmæssigt skriger til himlen. Aarhus Kommunes egen vejledning siger, at en mast primært skal placeres i et industriområde eller i udkanten af en by, så jeg synes, det er mærkeligt at placere den i et villaområde. Og det vil jo blive en øjebæ med de visualiseringer, vi har set,” fastslår han.


Over et år undervejs

Sagen har været over et år undervejs, og Jonas Valhøj Kleiffel Nielsen har sammen med blandt andre Kirsten Stougaard samlet underskrifter ind og kommet med indsigelser.

“Vi er selvfølgelig ikke imod en bedre mobildækning, men vi mener ikke, at lovgivningen af placering af master er overholdt. Jeg er sikker på, at sådan en mast kommer til at betyde noget for huspriserne i det her område. Vi var ikke flyttet ind i det hus, vi bor i nu, hvis der stod en høj mast så tæt på. Jeg har ikke købt mit hus for at se på sådan en mast,” siger Kirsten Stougaard og fortsætter;


Kæmper til det sidste

“Vi kæmper til det sidste og vil selvfølgelig benytte os af den nye klagefrist på fire uger, vi nu har fået. Det kan godt være, at folk de tænker, at det er fint, at der kommer en bedre mobildækning med en TDC-mast, men jeg tror ikke folk er klar over, hvor stor den egentlig er, og hvor skæmmende den bliver.”

“Nu ser vi lige, hvad udfaldet af klagesagen bliver, og så kan det bagefter være, at vi vil lave et civilt søgsmål. Det tager vi, som det kommer. Vi har overhovedet ikke tabt kampen endnu eller givet op,” siger Jonas Valhøj Kleiffel Nielsen.


“Elmely er den bedste placering”

Jens Christian Madsen er jurist hos Center for Miljø og Energis byggeri-afdeling og har været med til at med til at behandle maste-sagen i Skødstrup. “Først og fremmest beklager jeg, at sagsbehandlingstiden har været for lang. Jeg kan sagtens forstå, at naboerne til en mulig kommende mast bliver påvirkede af situationen. Især dem, der får en direkte udsigt til en mast. Jeg ved godt, det kan lyde koldt og kynisk, men jeg synes, vi har ramt rigtig med placeringen af den her mast, når man udelukkende ser på dækningen. Det har vi fået svar på ved at udarbejde flere forskellige dækningskort,” siger han.

Madsen oplyser, at sagen har været forbi teknisk udvalg, hvor byrådsmedlem Gert Bjerregaard (V) tog sagen op på vegne af borgerne, og senere også sendt til Energistyrelsen, der hører ind under Energiministeriet.

“Energistyrelsen vurderede også, at den bedste dækning bliver opnået med opsætning af en mast på Elmely i Skødstrup,” fastslår han og fortsætter:

“Skødstrup er en lang smal by, og det gør, at der skal placeres flere master for at opnå en god mobildækning. Når der så bliver udbygget så meget, stiger behovet for datamængde, og en mast skal være tæt på brugerne.”


Publiceret: 13. September 2017 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra NYT OM Østjylland

ANNONCER
Se flere
NYT OM Østjylland
Seneste
NYT OM Østjylland
Mest læste
NYT OM Østjylland
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt