Foto: ØXENHOLT FOTO
Foto: ØXENHOLT FOTO
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ældre mand dræbt i færdselsulykke

En ældre mand er død af sine kvæstelser efter en ulykke på en genbrugsplads ved Hadsten

Opdateret 17.05

Østjyllands Politi fik i dag klokken 12.27 en anmeldelse om, at en ældre mand var blevet påkørt af en lastbil på genbrugsstationen på Brogårdsvej i Balle ved Hadsten. Kort tid efter blev manden erklæret død af sine kvæstelser. Det oplyser Østjyllands Politi i en kortfattet pressemeddelelse. 

Der var tale om en 86-årig mand fra lokalområdet, oplyser Øsjtyllands Politi på Twitter, hvor der samtidig oplyses, at mandens pårørende er blevet underrettet.

Det var føreren af lastbilen, en 52-årig mand, der selv ringede 112 efter ulykken, oplyses det i pressemeddelelsen.

Bilinspektøren vil nu vurdere omstændighederne ved ulykken. Østjyllands Politi har derfor ikke yderligere oplysninger i sagen.

En lægehelikopter ankom til genbrugsstationen, som det kan ses nedenunder i videoen. 

 


Publiceret: 16. April 2018 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra NYT OM Østjylland